Og de første solstråler rammer teltdugen, kan I stå op og lave jer en kande bål-kaffe. Kaffe og The er ad libitum i teltene. Morgenmaden kommer vi ned med, i en lille morgenmadskurv, så I kan nyde den i campen eller tage den med på en cykeltur. Både skov og strand er kun få minutters cykeltur væk. Hvis der er skønt badevejr er der også mulighed for at leje et af vores oppustelige Stand Up Paddleboards.
Jeres aftensmad, skal I selv lave over bål og vi kan anbefale at cykle en lille tur i området. Vi har masser af små lokale landmænd der sælger grøntsager i en vejbod eller kød i deres gårdbutik. Ellers kan I helt sikkert finde det i mangler til aftensmaden i Dagli Brugsen i Hou, ca. 2 km. væk.
I teltet finder I en lille minibar, hvor der står forfriskninger som øl, vin, saft og sodavand. Alt vi sælger er dansk og økologisk og så vidt mulig forsøger vi at handle lokalt.
Mens aftensmaden står og simrer på bålet, kan I smække benene op og læse en god bog eller tage et hvil i hængekøjen. Når aftenen trænger sig på, så ryk tættere sammen omkring bålet – måske stjernerne i aften er endnu klarer end i går. På nuværende tidspunkt, håber vi I er helt afslappede og bare er tilstede i nuet, i naturen og i hinandens nærvær.