IMG_20200907_193108

29.01.23

Nyt velsmagende samarbejde med MattssonNielsen

Fremover kan du vælge aftensmad som tilkøb til dit Glamping ophold. Konceptet er som altid, at I selv skal lave maden over bål.

 

Vi har lige fra start gerne ville tilbyde tilkøb af aftensmad over bål til jeres Glamping ophold, men vi har søgt og søgt efter den rette løsning, for at imødekomme et nemt og velsmagende måltid over bål.

 

Da Mattsson Nielsen kontaktede os og fortalte om deres henkogte retter, fald tingene fuldstændig i hak.
De har stor fokus på økologi, dyrevelfærd og danske råvarer. Maden er lavet uden tilsætningsstoffer, tilberedt af rigtige kokke og henkogt efter den gamle metode på glas. Lige efter vores hjerter og smagsløg.

MattssonNielsen
Vi har valgt 2 velsmagende vegetariske hovedretter, da vi selv spiser meget vegetarisk mad til dagligt. Er I kede af at undvære kød, har I her en fantastisk og velsmagende base der nemt kan tilføjes det kød man ønsker. I medbringer det blot selv og tilsætter retten. I kommer til at kunne vælge mellem 2 forskellige hovedretter: No. 47 Veggie Bolognese /m. pasta No. 29 Indisk Bønneragout /m. ris

Veggie Bolognese No. 47 /m. pasta lavet over bål

Inkl. i prisen: 710g. bolognese, 250g. pasta, hård ost.

Økologisk Veggie Bolognese Mattsson Nielsen

 

1. Tænd op i bålet i god tid.

2. I den store bålgryde bringer du vand i kog. Tilsæt lidt salt.

3. Når vandet koger tilsættes pasta. Kog pastaen aldente. Rør rundt undervejs.

4. Herefter hældes vandet fra pastaen og det sættes til side. Varm veggie bolognese i samme gryde. Rør rundt undervejs.

5. Når bolognesen er gennemvarm tilsættes pastaen og maden er klar til servering. Slut af med at rive lidt hård ost på toppen.

 

Ønsker I at tilsætte kød, kan I eksempelvis stege lidt økologisk oksekød I den store gryde inden bolognese og pasta tilsættes.

 

Denne ret går godt med vores surdejs snobrød og flaske rosé fra minibaren.

Indisk Bønneragout /m. ris lavet over bål

Inkl. i prisen, 710g. bønneragout, 250g. ris.

Skærmbillede 2023-01-29 kl. 11.34.24

 

1. Tænd op i bålet i god tid.

2. I den lille bålgryde sætter I risene i kog i den rette mængde vand. Tilsæt lidt salt. Rør rundt undervejs.

3. I den store bålgryde varmes hele glasset med bønneragout.

4. Når risene er kogt og bønneragout’en er gennemvarm er maden klar til servering.

 

Ønsker I at tilsætte kød, kan I eksempelvis stege lidt økologisk frilands kylling i den store bålgryde og tilsætte bønneragout herefter.

 

Denne ret går godt med vores surdejs snobrød og kold øl  fra minibaren.

Vi håber I tager godt imod vores nye samarbejde med Mattson Nielsen. Vi glæder os til at høre hvad I synes om de 2 retter. Vi er i hvert fald selv helt vilde med dem!

 

Velbekomme.

Kærlig Hilsen
Lisanne & Karina
Glamping Skovgaardsminde