Rundt om Bålet

(Opslagsdato: 05.02.24)

EVENT: Rundt om Bålet

Den 12.05 – 13.05 samt den 30.06 – 01.07

Vi har teamet op med Lukas fra Rundt om Bålet og hele to gange gæster han Skovgaardsminde på udvalgte datoer i 2024. Her bliver god mad i fokus, sammen med dit Glamping ophold.

Lukas er manden bag Rundt om Bålet, han er uddannet kok, han er jæger, fisker, urte-nørd og meget mere – og I vil hurtigt mærke hans passion for at skabe oplevelser omkring bålet. Til hverdag afholder han kokkeskole i det fri, hvor alt mad tilberedes over bål.

Til disse events samler vi vores Glamping gæster Rundt Om Bålet ud fra vores fælles kerneværdier Nærvær og Natur  (og god mad selvfølgelig)

Lukas forklarer og videreformidler sin ekspertise om naturen, sæsonerne og maden. I starter dagen fælles med de andre Glamping gæster, hvorefter I trækker jer tilbage i egen camp og tilbereder det sidste og spiser hver for sig. Så sørg for at høste Lukas for guldkorn, så garantere vi I løfter madoplevelsen til et nyt niveau.

EKSEMPEL PÅ PROGRAM

Kl. 14.00 – Fælles velkomst – Bålkaffe, saft & snurre
Kl. 14.30 – Fælles sanketur i området
Kl. 15.15 – Check ind i telte
Kl. 16.15 – Fælles “kokkeskole” – hvor vi sammen og hver for sig tilbereder og klargøre aftenens menu.
Kl. 18.30 – Alle trækker tilbage i egne camps, hvor I selv står for at tænde bål og lægge sidste hånd på maden.
(Lukas er i nærheden, hvis I vil have de sidste råd med fra kokken)

318134557_145422438249067_3467378398137398746_n

3 RETTERS MIDDAG OVER BÅL


Forret/snacks tilberedes fælles, så det er klar til at spise når I har fundet jer til rette i egen camp og fået gang i bålet.

Hovedretten er forberedt på forhånd, så den er nem at gå til og kan tilberedes på ca. 10-15 min. Med få redskaber. Eksempelvis skal noget steges, noget skal lunes og noget skal grilles – slutteligt anrettes.

Desserten vil være næsten klar til servering. Det sidste skal anrettes og måske skal noget grilles/flamberes.

Lukas, demonstrerer tilberedning og anretning i fælleskøkkenet inden I trækker jer tilbage til egen camp, hvor I selv lægger sidste hånd på jeres 3 retters middag Rundt om Bålet.

Se priser og læs mere om eventet her: www.skovgaardsminde.dk/events

Rundt om Bålet eventet forgår den 12.05 – 13.05 og igen den 30.06 – 01.07


Du tilmelder dig eventet ved at finde datoerne i bookingkalenderen. Du skal også være velkommen til at kontakte os på mail GLAMPING@SKOVGAARDSMINDE.DK

Vi glæder os til nogle fantastiske events Rundt om Bålet.

Kærlig Hilsen,
Lisanne og Karina M. Brorsen
Ejerne af Glamping Skovgaardsminde